Anmeldelser på Google:

Opbyg et vedvarende indtryk ved hjælp af branding.

Et brand er ikke bare et logo og et navn, branding er hele den oplevelse og opfattelse, kunder forbinder med et produkt eller en service. Hos Simsoft lægger vi vægt på at skabe den rette branding og identitet for dig og din virksomhed.

Hvad er branding og hvor vigtigt er det egentlig?

Branding er hele processen i at skabe, forme og styre en unik identitet. Branding går langt ud over de visuelle elementer som logo, skrifttyper og farver, men disse elementer skal være med til at udstråle din virksomheds værdier og personlighed, for at nå ud til den valgte målgruppe. Den måde du brander din virksomhed på, har utrolig stor betydning for din omsætning. Det har faktisk aldrig været vigtigere, da din målgruppe også har fået magt. Din målgruppe har mulighed for at diskutere med hinanden om deres meninger omkring dine produkter og ydelser. Dit budskab skal nemt og hurtigt kunne afspejles i din visuelle udstråling, det skal skabe en troværdighed der gør at kunder vælger dig frem for dine konkurrenter.

Hos Simsoft undersøger vi hvordan vi bedst muligt kan hjælpe dig til at opnå dine mål og ønsker, og på den måde kan vi sammen skabe en knivskarp visuel identitet.

Hvordan hjælper vi dig til at vedligeholde dit brand?

Vi lægger stor vægt på, at vi i samarbejde med dig og din virksomhed skaber de bedste resultater. Vi går derfor ind og analyserer på hvordan i når ud til jeres kunder på, på nuværende tidspunkt, hvem din målgruppe er, hvilken tone of voice du bruger og om du har en rød tråd gennem alle dine platforme. Desuden går vi ind og definerer selve budskabet og hvordan det på bedst mulige måde kommer til udtryk. Dernæst laver vi en personlig branding strategi, der passer netop til din brand. En branding strategi er en overordnet guide over branding og markedsføring af din brand og sikre at alle nye som gamle, er på samme side. Desuden skaber det større værdi for din målgruppe, da du ved hjælp af en branding strategi skaber troværdighed og gennemsigtighed.

Kristian supportere kunde
Vi hjælper med Google placeringer
Gennemgang af strategi til kundecase

Hvad er corporate branding strategi?

En corporate branding strategi er en plan for hvad du gerne vil opnå med din brand og hvordan du når derhen. Det er en oversigt over alle elementerne i dit brand, hvordan du vedligeholder det og hvilke mål du gerne vil opnå med din branding. Men husk på at din virksomhed, som alle andre hele tiden er i udvikling, og vi hjælper dig derfor også med at forstå og arbejde sideløbende med din branding strategi, så du stadig kan indrette dig efter tidens trends.

Hvad er employer branding?

Ud over corporate branding, som er branding af virksomheden, så er det også vigtigt at skabe en god employer branding.

Employer branding er branding af din arbejdsplads. Ved at bruge kræfter på at udvikle et stærkt employer brand, er du med til at opretholde glade og dygtige medarbejder, samt skabe stor attraktion for nye. En god employer branding er desuden med til at skabe en større troværdighed og tættere kundekontakt, da kunden på den måde kan skabe sig en relation til din virksomhed.

Mariia udvikler logo
Logoformatering til forskellige typer tryk

Hvad er produktbranding?

Produktbranding ligger meget i ordet. Det er den måde, du brander dit produkt på. Du kan have et helt fantastisk produkt, men hvis ikke der bliver brugt den rigtige branding, kan det have store konsekvenser for salget. Vi hjælper dig med at udvikle den rette branding strategi, så du ikke bare sælger dit produkt, men opfylder et behov og skaber værdi for kunden.

Hvorfor vælge Simsoft til branding og brandingstrategi?

Simsoft er et full service bureau og du kan derfor samle alt hos os. Vi rådgiver dig til, hvad der kan være relevant for dig og din virksomhed. På den måde kan vi i fællesskab skabe succes på tværs af alle dine platforme, samt få din personlighed til at skinne igennem i alt fra brand til markedsføring.

Fordele ved at vælge os:

  • Et bureau i øjenhøjde
  • God og hurtig service
  • Nede på jorden
  • Gennemsigtighed i alt hvad vi laver

Hvad koster en branding strategi så?

Hos Simsoft kan vi ikke sige en præcis pris inden vi har snakket med dig om hvilke behov og ønsker du står med i forhold til din virksomhedsbranding. Vi råder derfor til at du kontakter os til en uforpligtende samtale, så vi sammen kan spore os ind på, hvad vi kan gøre for dig.

Hvad kan vi hjælpe dig med?

Nedenfor kan du læse mere om hvad vi kan tilbyde dig indenfor branding og branding design.

Branding:

Mål og værdisætning

For at skabe et godt brand er det vigtigt at du er 100% klar over, hvad målet er med din virksomhed. Det er ikke nok bare at sige at du gerne bare vil tjene penge. Det er ikke vejen frem. I samarbejde med os kan vi opsætte brand framework for dit brand, og skabe en fortælling der gør at kunden vælger dig frem for dine konkurrenter.

Corporate brand framework er selve rammerne for hele dit brand og er en visuel guide over virksomhedens formål.

Fremtoning

Dit brands fremtoning er hele den måde du viser dig frem på. Det er vigtigt at du er konsekvent i den måde du kommunikerer ud til kunden på, da de på ingen måde må blive i tvivl om hvem du er og hvad det er du sælger.

Sprogbrug/tone of voice

Sprogbrug, også kaldet tone of voice, er den måde, du kommunikerer ud til kunden på, og det er vigtigt at tage stilling til hvilket forhold du gerne vil have til dine kunder. Er det familiært og nede på jorden, eller er det vigtigt for dig at vise, at det er dig, der bestemmer? I fællesskab skaber vi en unik tone of voice, som afspejler hvad det er for en virksomhed og hvilke produkter i sælger.

Beløn loyalitet

Det er vigtigt at du som virksomhed belønner dine trofaste kunder, det er alt for nemt for dem at finde et andet alternativ. Der er mange måder at gøre dette på og vi skal nok hjælpe dig til hvilken løsning der passer bedst til dig og din virksomhed.

Branding design:

Logo branding

Et logo er et af de vigtigste visuelle elementer for at skabe en unik identitet. Det er dog stadig vigtigt at du husker på ikke at forveksle logoet med dit brands identitet, logoet er et stærkt visuelt udtryk for hvad virksomheden står for og kan sjældent stå alene. Et logo er bare en brik i det store puslespil, er det en meget vigtigt brik? "JA", men alene kan den være intetsigende, hvis der ikke er lagt den rette markedsføring i.

Farvepalette

Som du nok allerede ved, har hver farve en unik betydning og det er derfor ikke lige meget hvilken farvepalette du vælger at bruge. Farvesammensætningen skal være en tydelig afspejling af personlighed og værdier af dit brand, men er farver ikke din stærke side, så hjælper vi dig med at sammensætte den rigtige palette.

Typografi

Typografien, også kendt som skrifttypen sammen med farvevalget, med til at understøtte hele udtrykket i dit brand. Det er vigtigt at tage højde for at den skrifttype du vælger kan fungere på online medier, som hjemmeside og sociale medier, såvel som offline medier, som visitkort, brochure og lignende.

Hjemmeside

Indholdet på din hjemmeside er heller ikke helt lige meget. Formålet med din hjemmeside har stor betydning for, hvad du lægger på den. Den skal være brugervenlig og kunden skal med det samme kunne gennemskue hvad der er for en slags hjemmeside og hvem der er afsenderen. Den skal være fængende og give kunden lyst til at udforske mere, hvilket kan gøres med både video og billeder.

Billeder og video

Billeder og video er et af de steder vi råder til aldrig at gå på kompromis med, det er altafgørende for hvordan du kommer til at fremstå på de forskellige medieplatforme. Billeder og videoer i højeste kvalitet kan være med til at skabe den rette stemning for dit brand. Vi samarbejder med professionelle fotografer og videografer, så skal du have nye billeder, så sammensætter vi et tilbud der passer til dig.

Illustrationer

Ligesom med billeder kan illustrationer være med ved at understøtte dit brand. Hvis du fx. har en del tekst, kan det være en god ide at bryde det op med relevante illustrationer der ikke overdøver, men derimod skaber en balance og fastholder kundens interesse. Illustrationer er også med til at gøre siden mere levende at kigge på, og skabe en bedre brugeroplevelse.

Kristian som support ansvarlig

Har du brug for hjælp?

Hvis det hele virker en smule overvældende, så tøv ikke med at gribe telefonen og giv os et kald, så finder vi i fællesskab den rette løsning for dig og din virksomheds branding.

Kristian som support ansvarlig for din projekt

Har du brug for hjælp?

Hvis det hele virker en smule overvældende, så tøv ikke med at gribe telefonen og giv os et kald, så finder vi i fællesskab den rette løsning for dig og din virksomheds branding.